Jeg er mor til Vilje, som døde pludseligt som treårig i 2022.

Da Vilje døde, ændrede mit liv sig for altid. Alt det, jeg troede, jeg vidste om verden, kærligheden og livet, måtte jeg forstå på ny.

I årene efter efter blev jeg optaget af, hvordan mennesker lever videre med tab. Ikke kun hvordan vi håndterer sorgen, men hvordan vi finder mening i et liv, der blev anderledes, end vi havde forestillet os. Hvordan vi bevarer forbindelsen til dem, vi savner, og hvordan vi langsomt finder vej i det, der er nu.

Jeg er uddannet lærer, antropolog og sorgvejleder og derudover illustrator og forfatter.

I mit arbejde er jeg særligt optaget af de fortællinger, vi skaber om vores liv, de relationer vi indgår i, og de spørgsmål, som ofte opstår, når vi mister et menneske, vi elsker.


Jeg har skrevet og illustreret børnebogen Vilje giver gaver, som udkom i 2026. Bogen handler om min søn Vilje og de venner, der savner ham.

Da jeg mistede sin søn, oplevede jeg, hvor forskelligt børn reagerer på sorg. Det inspirerede mig til at skabe en samtalebog om sorgreaktioner og de mange måder, børn kan udtrykke og bearbejde sorg på. Bogen opfordrer voksne til at være nysgerrige på barnets oplevelser og tage ansvar for at åbne samtalen om det svære.

Find pressemeddelsen om bogen: “Vilje giver gaver” her: Pressemeddelse “Vilje giver gaver sætter fokus på børns egne måder at sørge på”

Fotograf: Kathrine Heller