Vilje giver gaver Vilje giver gaver
Hurtig visning
Vilje giver gaver
199,00 kr.

Vilje sidder på en stjerne med sin gode ven, Månekatten Ordvits. Han savner sine venner på jorden og vil gerne trøste dem i deres sorg over at have mistet ham.

Han sender Månekatten Ordvits afsted med en magisk, mørkeblå pose fyldt med gaver til dem, han elsker og savner. Til Eddie, som er glad. Til Lilly, som er lidt bange. Til Noah, som er meget vred. Og til Agnete, som savner sin gode ven.

Vilje giver gaver er skrevet til børn i alderen 4-7 år, men kan læses af alle, der ønsker at skabe en nænsom dialog om sorg. Bogen kan bruges både som forberedelse til og bearbejdelse af at miste en betydningsfuld relation – uanset om det er et familiemedlem eller en ven.

Sarah Vilje har skrevet og illustreret børnebogen Vilje giver gaver, som udkom i 2026. Bogen handler om hendes søn Vilje og de venner, der savner ham.

Da Sarah mistede sin søn, oplevede hun, hvor forskelligt børn reagerer på sorg. Det inspirerede hende til at skabe en samtalebog om sorgreaktioner og de mange måder, børn kan udtrykke og bearbejde sorg på. Bogen opfordrer voksne til at være nysgerrige på barnets oplevelser og tage ansvar for at åbne samtalen om det svære.

Vilje giver gaver

til alle sine venner